Kommunikation og kultur
Kreativ oversættelse
I samarbejdet med reklamebureauer og designvirksomheder står vi ofte over for udfordringer, der kræver en kreativ tilgang til oversættelse; et fuldt spektrum af sproglige finurligheder, der kan sikre, at en tekst rammer helt rigtigt hos målgruppen. Det mestrer vores internationale oversættere, der har fingeren på pulsen mht. topaktuel sprogbrug, der klinger godt og fanger opmærksomhed.
Vi udarbejder oversættelser til bl.a. nyhedsbreve, hjemmesider, turistbrochurer, firmaprofiler, produktbeskrivelser og pressemeddelelser.
Derudover udfører vi korrektur- og oversættelsesopgaver for kulturlivet i Danmark: foredrag, taler, jubilæumsbøger, udstillingstekster, teatertekster, operaundertekster m.m.
Avanti Gruppen udfører desuden jævnligt oversættelser for en række sprogbureauer, der trækker på vores kompetencer og brede netværk af oversættere.