Produktion og byggeri
Tekniske oversættelser og meget mere
Produktionsvirksomheder i alle størrelser udgør en væsentlig del af Avanti Gruppens kundeportefølje. Deres behov for at kommunikere på fremmedsprog er meget varieret og i nogle tilfælde meget omfattende. Vi påtager os alle typer af oversættelsesopgaver, store som små og inden for alle fagområder. Vi lægger stor vægt på at anvende præcis terminologi, og vi er meget åbne over for samarbejde med vores kunder i bestræbelserne på at anvende den korrekte faglige jargon.
Avanti Gruppens erfarne oversættere forestår løbende oversættelse af produktbeskrivelser, brugervejledninger, installationsmanualer, tekniske specifikationer, vedligeholdelsesinstruktioner, datablade, databaser og software-tekster. Derudover håndterer vi mange andre teksttyper, der indgår i virksomheders daglige kommunikation, fx slogans, jobopslag, pressemeddelelser, webside-tekster, nyhedsblade, personaleblade, korrespondance, rapporter, mødereferater, årsrapporter, regnskaber, virksomhedsprofiler og internt undervisningsmateriale.
For byggebranchen oversætter vi især udbudsmateriale og præsentationsmateriale.