Teknisk dokumentation
En spade er en spade ... men er en skrue så altid en skrue?
Forestil dig følgende: Du har netop købt en ny kaffemølle og har sat dig ned for at læse den medfølgende brugsanvisning. Den indledende tekst lyder:
"Tillykke med din nye brødrister!"
Ikke videre betryggende, vel? Ikke desto mindre er dette et eksempel fra virkelighedens verden.
Vores tekniske oversættere begår ikke den slags brølere. De har stor erfaring inden for oversættelse og opdatering af tekniske specifikationer, systembeskrivelser og brugervejledninger, installationsmanualer, vedligeholdelsesinstruktioner, sikkerhedsforskrifter og databaser. Ikke alene vil de trække på deres generelle viden om teknisk sprogbrug, de vil også sørge for at indhente den specifikke terminologi, der vedrører netop dit produkt.
Med brug af oversættelseshukommelser, dvs. genbrug af allerede oversat materiale, sikrer vi, at dine tekster bliver konsekvente i ordvalg og formuleringer.