Tolkning til møder og konferencer
Nu om dage taler de fleste engelsk, i hvert fald til husbehov. Men når det gælder officielle møder og konferencer med internationale samarbejdspartnere, er 'nogenlunde' engelsk ofte utilstrækkeligt.
Vi samarbejder med professionelle og erfarne tolke inden for de fleste sprogkombinationer og kan derfor være behjælpelige med at finde den rette tolk til enhver situation.
Hvorfor er en tolk nyttig?
Når du benytter en tolk til at kommunikere med dine udenlandske samarbejdspartnere, kan du selv fokusere på at præsentere dit budskab med dine egne ord, så din gennemslagskraft ikke svækkes, fordi du skal bruge energi på den sproglige formulering.
Tolken er ekspert i at høre budskaber på ét sprog og formidle dem korrekt og præcist på et andet uden tøven. Og med sin særlige baggrundsviden er tolken i stand til at tage højde for evt. kulturforskelle, når budskaber videregives.
Vi udfører dialogtolkning, simultantolkning, hvisketolkning eller telefontolkning - afhængig af den specifikke opgaves karakter.